torsdag den 27. november 2008

Kapitel 29 - 081127 Backup has arrived

Så er Thomas, Niclas og Ellen ankommet, efter en forholdsvis behagelig tur - so they say. De sov igennem det meste af flyvetiden, vågnede kun op for at spise. Ruten lød København - London - Singapore - Cairns, med et hurtigt pitstop i Darwin på det sidste stykke.
Jeg skulle ikke vente længe på lufthavnen, da flyet landede 20 minutter før aftalt, så der gik nærmest ikke mere end fem minutter. Vi kastede kufferterne ind i den store bil, som min mor kørte hjem, og vi andre kastede os ind i den lille røde Jeep, med kaleche-taget nede, og pimpede hele vejen med høj musik.

Niclas havde under flyveturen fået fat i en grim bihulebetændelse, som gjorde det meste af hans tur yderst ubehagelig grundet en usædvanlig slem hovedpine. Efter en hurtig morgenmad derhjemme kørte vi derfor ned til lægen for at få ham synet. Opholdet i venteværelset var ikke så slemt, det varede max 25 minutter, inden han kom ind til lægen og vi hurtigt fik fastlagt diagnosen. Niclas fik anitbiotika og smertestillende, så de næste par dage er han drugged til ukendelighed :)

Resten af dagen gik (som forventet) ved siden af poolen, hvor Niclas var DJ og Thomas og jeg blev begge solbrændte, så meget var vi i vandet ("Water-resistant 4 hours", fuck dig solcreme). Det var ikke meget andet man kunne gøre i 35 graders varme ;D Senere tog vi på besøg hos Ellen May's families venner, et ægtepar der bor 10 minutter fra os. Faren tilbød os at tage os med ud på en sejltur til koralrevet, hvilket vi selvfølgelig ikke kunne afvise. I morgen kl 9, lød aftalen, så det skal nok blive sjovt.

Planen var egentlig, at vi skulle tage ned i byen herefter aftensmad (Goulash, prepareret af min mormor), men lige nu ligger Thomas og Niclas og snorksover ved siden af hinanden på min seng; jeg tvivler på at vi overhovedet kommer afsted. Værelset ligner allerede lort, på trods af at ingen af dem har endnu pakket ud af kufferten. Det er herligt. ;D













Hardcore globetrotter travellers in action


Jetlag er ikke til at spøge med. :)

Ingen kommentarer: