Kapitel 21 - 081018 Halfway Mark, Mazel Tov!

Så er vi halvvejs, mine damer og herrer. Fra den 14. juli til den 23. Januar er der lige nøjagtig 193 dage, hvilket betyder, at hvis man runder lidt op, fjerner decimaler hist og her, og laver andre matematiske indgreb, i sproglige aldrig har hørt om, kommer man frem til det faktum, at i dag, den 18. oktober er jeg halvvejs igennem mit ophold her i Australien.
Den svære del er overstået, heriblandt Perth-delen, hvilket var en rimelig deprimerende og kedelig tidsperiode. Derudover har vi kørt tværs igennem kontinentet, og overlevet i forholdsvis god behold. Herefter har vi nu fundet hus, hvilket jeg også frygtede lidt, da jeg troede at vi igen skulle leve et midlertidigt sted, indtil mine forældres hus blev bygget. Det har vi så undgået ved at købe OC-huset, så jeg har virkelig intet at klage over.
Vi er lige flyttet ind i dag, på grund af finanskrisen blev vi nødt til at vente lidt længere for at få fat i banklånet. Men alt er skrevet under nu, huset er officielt vores. Hep hey! :D
Containeren ankommer på mandag, så vi skal bruge det næste stykke tid på at pakke ud og sortere i de ting vi enten smider ud eller beholder. Der er simpelthen ikke plads i huset til alle vores ting, det er meget trist egentlig. Det mest sørgelige er, at vi nok er nødt til at komme af med vores klaver, som vi havde med hele vejen fra Ungarn, så Tjele. Nu kan jeg ikke øve alle de sange, jeg havde tænkt mig. Havde ellers fundet nogle gode tutorials på U2B, men det må vente til senere. Fak dat.
Anyways, nedtællingen begynder altså i dag, vi er halvvejs, og heldigvis er det den fede del af turen, der er tilbage. Efter indflytningen skal jeg ud at plukke mango, og i mellemtiden kommer mine bedsteforældre fra Ungarn på besøg. Om lidt over en måned kommer der tre stive danskere forbi, og tre uger senere kommer den fjerde – det bliver en turbulent periode, jeg glæder mig. ;D