Kapitel 18 - 080923 Roadtrippin'

Dag 1

Efter vækkeuret ringede klokken halv fire, skyndte jeg mig lige at logge på msn, lige for at se om der skete noget spændende natten over. Efter at have sagt farvel til nogle folk, skyndte jeg mig at hive internettet fra hinanden, hvorefter jeg pakkede de resterende småting i bilen. Med cappen på skrå og ingen bh begiver vi os så ud på den store tur på tværs af Australien. I modsætning til andre større ture, havde vi ikke planlagt denne udflugt til punkt og prikke. Jeg har samlet et par telefonnumre på de hoteller, vi kører forbi, men foruden det var det ”vi tager det på rutinen”.

Første dag beslutter vi at køre til Newman, en by midt ude i ørkenen der er bygget op omkring verdens største jernmine. Dette gudsforladte sted er 1200 km fra Perth, hvilket betyder en 14 timers kørsel. Ørkenen er ikke kun sand, der er buskads og små træer så langt øjet rækker.

Undervejs ser man omkring 200 døde kænguruer, der er blevet kørt ned, på grund af de blev fristet til at varme sig på den lune asfalt. Nysgerrighed slog kænguruen ihjel.

Nårh, men vi kommer i hvert fald frem – klokken 7 om aftenen, tjekker ind på et skummelt-udseende roadhouse. Da der ikke var flere familie-værelser tilbage, får vi tildelt to dobbeltværelser, med hver to dobbeltsenge. Heldigt for mig, mener min far at han ikke gider at sove i sengen, han tager gulvet, så det er heldigt nok.

Dag 2

For shizzle, vi står op tidligt klokken 6 igen, "Vi skal få det meste ud af dagen" åbenbart. Jeg lægger ud med at køre 400 kms i den lille hvide, jeg kan faktisk godt lide den. Udefra ligner det verdens mest girly bil, men jeg skal nok pimpe den op, når vi kommer til Cairns.

Et par pics til folket:

Et stykke af ørkenen. Et meget lille stykke.

Der er ikke så forfærdeligt meget, man kan berette om. Engang imellem, da vi stoppede, kørte jeg lidt offroad og driftede lidt rundt i sandet, med håndbremsen trukket altså, mest for at være en idiot. Det var faktisk fedt nok, fik da lavet et par 180'ere :D!

Da vi overvurderede vores anslåede hastighed, faldt natten lige

pludselig på dengang vi var omkring 300 km fra vores hotel. Dette betød, at kænguruerne vælger at komme frem fra "the bush", for at sidde og chille på den varme asfalt. Evidently, for o

s betød det at vi skulle sætte farten ned fra 120 til 60-70. Min far fik så den gode idé, at vi skulle køre bagved en såkaldt "road-train", hvilket som navnet antyder er en lastbil af overdrevne proportioner. Disse kan blive helt op til 53 meter (det max tilladte), alt efter hvormange vogne man spænder efter lastbilen, det er som regel 3 eller 4.

Se figur!

Nårh, men i hvert fald kommer vi frem til Broome, en turistby powered by perlefiskeri (?!). Vi finder vores hotel, aftensmad, bad, zleep.

Dag 3

Så er vi on the road again; Denne gang vender vi mod øst. I dag er nogenlunde det samme som før. Sceneriet skifter lidt, fra 100% intet, altså bare græs så langt øjet kan se; og derefter 100 meter høje bjerge. Der var et sted, hvor vi stoppede på grund af de andre syntes at et bjerg/bakke var in

teressant.

På en måde synes jeg også, at der var noget over det, men jeg synes bare at jeg havde set det mange gange i forvejen. Så kom jeg fandme i tanke om det. World of Warcraft spillende læsere kan hurtigt relatere til sammenligningen:

Tak til Oliver for billedet :)

Ellers er det bare copy/paste fra i går, vi kører igennem ørkenen hele dagen. Det er ved at være lidt kedeligt, især varme-delen af det, det kan godt komme op på 38-39 grader. Gudskelov for Aircon.

Det er aften, vi er i en by der hedder Hall's Creek, bogstaveligt midt ude i ingenting. $15 for trådløst internet i en dag, så det er overkommeligt. Egentlig er det sejko, at man kan få internet herude.

Allrighty then. Dette er første del af ørkenvandringen, jeg vender stærkt tilbage.
Sis sinare <3

M/8-3-1/B