Kapitel 15 - 080905 Ubåd & Byen

Da der ikke er flere rum, jeg kan udforske i huset, besluttede jeg mig for at begive mig udenfor. Jeg tog et sted hen, hvor jeg førhen ikke er taget frivilligt - på museum. Jeg har aldrig været stor fan af slagsen, jeg har altid betragtet museer som bløeeoh, meningsløst tidsspilde, kunstgallerier har aldrig været min kop te.
Dette var til gengæld et "Maritime Museum", oversat Handels-og Søfartsmuseum. Siden Australiens moderne historie ikke er længere end omtrent 200 år, er der ikke meget søfartshistorie, man kunne udstille.
Der blev lagt meget vægt på Australiens deltagelse i WWII, hvordan de hjalp alliancen med at restaurere deres skibe efter ildkampene på havet.
I forlængelse af dette var der også en live ubåd på udstilling, 94 m lang og 8 meter bred, en ordenlig sort muthafucka. Powered by kæmpe elmotorer, for at opnå max lydløshed.













Man kunne - for lidt ekstra cash - få lov til at komme ind i maven på bæstet. Vi havde en guide, en lille halvdøv gammel sømand, som kendte maskinen ud og ind. Han fortalte alle mulige sjove fakta, om hvordan crewet levede, hvad deres jobs var osv. Personligt ville jeg hade at tjene på sådan en ubåd, da der er åndssvagt småt. En fuldvoksen mand som undertegnede formåede at smadre hovedet ind i rør og kanter op til flere gange i løbet af rundvisningen.












Men altså, alt i alt var det spændende nok.. Jeg fik da set noget.

Samme aften - fredag - var jeg så afsted i byen. Uden det vilde kendskab til området blev jeg nødt til at finde de nærliggende clubs online, hvorefter jeg fandt ud af hvor de lå in real life.
Det var faktisk fedt nok, jeg tog derind ved 22-tiden, og der var de allerede fuldt igang. I modsætning til - say - Danmark, hvor man først er i byen ved 1-2-tiden, så har disse folk lært at udnytte tiden ordentligt.
De havde faktisk nogle fede steder, hvoraf den ene af dem var en blanding af det hele - lounge del med lidt blødere musik med sparsommeligt decibel, så man kunne snakke med hinanden. Derudover var der selvfølgelig dansegulv, hvor der i stedet for live dj var en kæmpe skærm, hvor musikvideoerne til de forskellige tracks blev vist. Jeg forsøgte at tage billeder, men som forventet blev de ubrugelige - tak Nokia.
Chicks var der nok af, men jeg synes de havde en tendens til at kaste lidt for meget maling i hovedet. Det lykkedes mig at snakke med nogle folk, i baren og i køen udenfor, men at tage i byen alene er ret så kedeligt. Jeg blev der ikke længe, fik to redbulls og så tog jeg hjem og sov. :D

Min far kom hjem fra Kina i går, han var afsted på business-trip i en uge. Han havde, som altid, gaver med, jeg fik en skjorte og et bælte - begge af mærket Jeep - altså autentisk tøj fra bilmærket.. God kval, og nice look.
17 dage til vi kører! Den lille Ford har fået en makeover, nye dæk, ny kobling, nye bremser, så nu er den ready2go. Jeg aner ikke hvordan jeg kan køre den tværs over et fucking kontinent. Det bliver sgu en oplevelse. Jeg skal i hvert fald have købt en FM-sender, så jeg kan høre iPod på bilradioen, ellers dør jeg da af kedsomhed.

No worries, ellers.

Love, /B