Kapitel 14 - 080831 Youtube

Se, hvad man kan finde, når man rydder op i ens filer.



AT-camp 2007 - Ramsvej 11
http://www.youtube.com/watch?v=6_ThDQo8ZMc



Coke Club - Ungarn 2007
http://www.youtube.com/watch?v=wxifaBSYH-s



Latenight McD
http://www.youtube.com/watch?v=eG1P_KrZxTI

Ting, man ikke er så stolt af.

Kapitel 13 - 080830 Dagligdag

Den ene dag er begyndt at tage den anden, efterhånden. Jeg vil ikke påstå, at jeg decideret nyder disse dage, men efter Juli måneds oplevelser er det godt at køle lidt af. 

Jeg laver ikke så frygtelig meget. 

Hver morgen tjekker jeg mails, facebook, og nyt fra Danmark, da der sker mest hjemme mens jeg sover. Det er altid rart at vågne op til forskellige beskeder og mails.

Dagene går med en masse forskellige ting, der er altid nogle små opgaver der skal klares. Min mor er begyndt at pakke sammen, vi regner med at forlade Perth engang i slutningen af september. Hendes ryg er ikke som den har været, så jeg skal tit hjælpe hende med at løfte flyttekasser. 

Apropos flytte - så har mine forældre fundet på, at i stedet for at sende bilerne over med tog og at vi flyver, så kører vi hele vejen igennem Australien for at komme til Cairns. Denne tur ville være omkring 4000 km - vel at mærke, hvis vi kunne køre direkte igennem. Problemet er, at der ikke eksisterer nogen veje (i hvert fald ikke asfalt), så vi er nødt til at køre hele vejen op, hen, lidt ned ad midten, og så hen til Cairns (detaljeret kort over ruten kommer). Så det ender oppe på 5500 km, som vi har regnet os frem til ved hjælp af Google Earth. Denne 6 dages tur bliver en prøvelse af nerver, udholdenhed, tolerance overfor varme, og batterilevetid på min iPod Touch. Jeg synes at det lyder fedt. Det minder lidt om en Top Gear challenge, hvor de tre værter for eksempel begiver sig ud i Kalahari ørkenen i tre biler fra 70'erne. Helle for at være The Stig (<3).>

Desuden er jeg blevet ret cool til at surfe, jeg kan ikke tage de store bølger endnu, så meget balance har jeg ikke, men jeg kan køre helt ud på det såkaldte "white water", altså når bølgen allerede er slået over. Det er nu, det skal udnyttes, fordi der er ikke mange bølger i Cairns, da koralrevet fungerer som en barriere og stopper alt "swell". Jeg tjekker www.swellnet.com.au hver morgen for at se, hvor store bølgerne forventes at være pågældende dag. 

Så løber jeg også, næsten hver dag, jeg kan faktisk mærke at konditionen er ved at peake igen efter alt det plastikmad, jeg har indtaget i løbet af de sidste 5-6 måneder. Det prøver jeg at undgå når jeg kommer hjem igen. Frugt og müsli er vejen frem. Og Jensens. Fuck, jeg savner Jensens.

Derudover er jeg begyndt at spille lidt klaver, intet seriøst, bare små tunes, der kan imponere folk til en fest - åndssvagt, jeg ved det. Det er mest kendte sange, eller guitar-riffs, som man hurtigt kan lære. Man går på Youtube, og skriver fx "Smoke on the water on piano", og så er der højst sandsynligt 10 tutorials der viser hvordan man kan spille det.. Jeg kan for eksempel What goes around, comes around af Justin T, hvilket er meget fedt. Er begyndt på Don't wanna miss a thing nu. 

All in all, den ene dag tager den anden. Jeg glæder mig til at komme til Cairns, der bliver det meget federe - mere by-liv, mere action, spænding i hverdagene. Flere chicks. 

Tender hug til pigerne, macho kram til drengene.

xoxo

Kapitel 12 - 080821 Billedblogz

Da det kun er den 21. august én gang om året, har jeg valgt at fejre det ved at lægge nogle stemningsbilleder op.














Stewe Irwin - mobilen. Nummerpladen: "Crikey!"


















Hvordan fanden udtaler man "Terkel" på engelsk? - Imponerende, at dansk satire er verdenskendt.













Learn2Surf!













Følgende billedserie er baseret på en sand hændelse:













Bølgen kommer..












Han er der!













Han er oppe!














Slam, plask. Ommer.













Mitch Buchannon at your service.













:D

Love til alle. <3 <3

Kapitel 11 - 080817 Surf's Up!

Vinter i Australien er lidt anderledes end vinter i Danmark. Det er august, og i princippet er dette stadigvæk en vintermåned. Det vil svare til en februar derhjemme.

Lad mig forklare hvorfor jeg påpeger dette. I disse dage skinner solen højt på himlen, man er fri for at gå rundt i tykke trøjer, en t-shirt er nok. Jeg har erhvervet mig et par solbriller, hvilke jeg har taget flittigt i brug. Mine daglige løbeture langs stranden er blevet rykket til det tidspunkt på dagen, hvor der ikke er så kraftig sol, og jeg kan nyde solnedgangen over havet med Tiesto i ørene. Idyl. Hvor jeg dog hader vinter :D

Nu at det er blevet forholdsvis varmere, besluttede jeg mig at gøre noget konstruktivt, og meldte mig til en surfskole, eller rettere - 2 timers surf-undervisning. Der var også tilbud om at komme til surfcamps og alt muligt, men jeg ville bare få det grundlæggende på plads, og så bare øve det til jeg blev awesome. Det er faktisk en ganske god måde at lære at surfe på. Vi fik våddragter, bræt og en neonravegul overtræks trøje, så vi kunne kendes fra de andre. Så blev vi delt op i 8mands hold, vi fik en ung dude, der hed Rob, han fortalte os hvad man må og ikke må (fx at holde ens bræt på tværs når der kommer en bølge, du får det i hovedet osv.). Så blev vi sat til at øve at rejse os - stadig på sandet. Det består af 4 bevægelser, som man skal automatisere. Dengang virkede det rimelig nemt.

Så blev vi ellers bare sat i gang, ham Rob gik med ind i vandet, for at holde øje og komme med råd osv. Det viste sig rimelig hurtigt, at det næppe var så nemt som det så ud til på land. Det var naturligvis meget sværere at holde balancen, og mit bræt havde en irriterende vane med at bore sig ind i vandet i stedet for at glide på det. Så fik jeg min vægtfordeling justeret lidt, og det var lidt nemmere. Det lykkedes mig faktisk at rejse mig omkring ti gange, men kun i 3-4 sekunder ad gangen. Og disse surfbræt var meget store, for stabilitetens skyld, så der var ikke mange ting man kunne gøre med dem foruden at lære at stå op.












En eller anden nar, der gik ind foran, dengang billedet blev taget.

Dette var lørdag, og siden da har jeg været nede på stranden, 2 km fra vores hus, hvor jeg har øvet lidt frem og tilbage.

Ellers er der ikke sket meget. Jeg har fået mit australske kørekort, hep hey, ikke så brugbart længere. Men wtf, måske hjælper det når vi skal leje bil når de tre andre fjolser kommer i november.
Jeg har ansøgt om at få arbejde i en nærliggende Blockbuster, det halvandet år på Nytorv 1 pynter sikkert godt på resumeet. Ellers flasher jeg mit navneskilt, som jeg har stjålet fra Block-Viborg. Hvis de stadig ikke vil have mig, kan de rende og hoppe.

xoxo + some sugar

Kapitel 10 - 080808 Melbourne

Jeg er lige kommet hjem fra min lille udflugt i sidste uge til Melbourne, der ligger på den anden side af kontinentet.

Som sagt tidligere skulle jeg besøge min ven fra tidligere, Tom Nack, der går på universitetet dernede. Historien mellem vores familie er meget sjov, det viste sig efter at vi flyttede ned til Australien i 1998, og vi lærte dem at kende, at vores fædre rent faktisk kommer fra den samme by, og kendte hinanden dengang de var unge. Meget sjovt at de mødtes igen på den anden side af jorden 35 år efter.

Nårh, sådan en flyvetur fra den ene ende af landet til den anden varer 4 timer, altså der er godt og vel 2800 km tværs over. Jeg skulle flyve kl 6.45, så det lykkedes at sove næsten hele vejen.

Jeg skulle besøge Tom for det første at se, hvordan universitetslivet er i Australien, og for det andet at være lidt sammen med folk der er lidt tættere på min alder.

Med hensyn til universitetslivet, så er det sindssygt. University of Melbourne har sit eget indkøbscenter, fuldt udstyret med tøjbutikker, sushibarer, en Apple-butik, McD, og selv en biograf.

Universitetets bibliotek har en ordning, hvor man med sit lånerkort kan gå ind og låne en Macbook - gratis vel at mærke - til fri afbenyttelse. Stedets computer-labs er udstyret med de nyeste 24" iMacs, hvor man bare kan logge på med sin bruger, og bruge computerne til det man har lyst til. Der er også deciderede gaming-rooms, hvor man kan skrive sig op på ventelisten, hvis man for eksempel har lyst til at holde LAN.

Der er dog kun én nedtur ved det hele - og det er til gengæld stort. Der er fandeme asiater over det hele. Og det er altså ikke lækre hentai-asiatere, men grimme og har briller. 85% af de studerende, der går på UM er fra østen, og de resterende femten procent hader dette. Men hvad kan man gøre ved det, de læser som bare fanden og topper selv de højeste standarder, de har på universitetet. På den måde bliver den "almene" befolkning presset ud, og de overtager stille og roligt den akademiske scene.

Tom bor i en lejlighed lige overfor hovednindgangen til universitetet, så på den måde kan han koble sig på det trådløse netværk, så han er fri for at betale - meget behageligt. Derudover giver den gode geografiske placering anledning til et fast "meeting point" for hele hans vennekreds. Der var næsten altid nogen på besøg, folk kigger forbi mellem foredrag og timer.

Vi var også både til en privatfest og i byen en af dagene. Privatfesten var meget standard. Jeg fik dog to ting ud af det; der var en hot fransk udvekslingsstuderende på besøg (Jeg ved det, kæmpe cliché, 100% American Pie, men hvad kan man gøre ved det? :D), som jeg snakkede med. Hun var fra Lyon, og vi snakkede lidt om hvordan Australien var i forhold til Europa osv. Jeg fik endda fyret nogle Kim Boje gloser af, hun var lettere imponeret. Desværre tog hun tidligt hjem (det var en onsdag), så mere blev det ikke til.

Så tog vi også i byen torsdag, på et sted der hed Perseverance, hvilket var en mildere udgave af Chaplin, blot med en lounge-del. Til gengæld havde de til dato det fedeste koncept; Sten-saks-papir aften, hvor man kan vinde øl og std. drinks ved at spille stensakspapir. Hvis man vinder, behøver man ikke at betale, hvis man taber, så skal man. Meget simpelt. Genialt koncept - Horn, det er nu du skal vise din indflydelse på Daisy og indføre det her, torsdag aften fx.

Resten af ugen var chill, jeg var i City for at gå rund og shoppe. Fandt ikke meget, kun en retro-Transformers t-shirt, meget fed. ;D

Vejret her i Perth er betydeligt bedre end da jeg tog afsted, det ser ud til, at vinteren har forladt landet, og varmen stille og roligt kommer tilbage. Det bliver nice. Skal snart ud i vandet.

Hugz'n'kissez.

Kapitel 9 - 080805 Aprilsnar

Kære Alle,

Jeg har været lidt away from keyboard her de sidste par dage, og for det beklager jeg.

Som de fleste nok har hørt, er det lykkedes for mig at komme ind på Medicin i Århus. Der var et fald i antallet af ansøgere på 33% i år. Adgangskvotienten er faldet til 7,6, hvilket er det mest uventede der er sket i løbet af hele den nye gymnasiereform, ville jeg tro.

Tro mig, når jeg siger, at alt tydede på, at løbet var kørt for mig i Danmark. Dengang jeg ringede til Studiefuck Midt/Vest umiddelbart efter dimissionen, og spurgte, om der var en mulighed for mig at komme ind på medicin, sukkede han opgivende i røret og sagde, at det var umuligt.

I dag har jeg lyst til at forcere en erigeret hestefallos ned i halsen på vedkommende. Jeg kan desværre ikke huske hans navn.

Jeg så på tingene, som de var, og valgte at tage et andet sted hen, i det mindste for at forsøge. Jeg tog herned, depressed4life, og begyndte at sætte tingene i gang. Efter omkring 2-3 uger begynder jeg på en måde at komme ind i den daglige rytme, faldet nogenlunde til, og bliver indstillet på rent faktisk at bo i Australien.

Den 30. juli ringer jeg til Thomas V, for at høre om det er lykkedes ham at komme ind. Da han så siger, at der står det samme i vores breve, bliver jeg som det første ufattelig glad; jeg kan komme hjem igen!

Det andet, jeg så kommer i tanke om, og som nok stadig plager mig lidt i dag er, hvor syret situationen egentlig er, både for mig, og for Jer derhjemme, der også blev indstillet på min flytning.

Det kom som et chok. Pludselig vender det hele på hovedet igen, mine forældres humørsvingninger, med hensyn til det her, kan bedst udtrykkes ved en sinuskurve (til de sproglige: "op og ned"), og jeg står i en situation, hvor jeg for 3 uger siden har fået den bedste afsked, en person nogensinde kunne få fra hele sin vennekreds, for at skulle vende tilbage - det er ret syret. Godt nok er der alligevel et halvt år til, så jeg håber lidt at dette falmer lidt hen med tiden.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg prøver at sige med det her. Jeg er selvfølgelig ufattelig glad for, at jeg kan komme hjem igen, da jeg ved, at jeg allermest føler mig hjemme i Danmark. Jeg ved samtidig, at det ikke er den samme situation jeg vender tilbage til om et halvt år, vores gruppe bliver splittet, folk spredes til alle sider. Men jeg vil stadig have de få, der betyder så meget for mig, dem, der skrev en besked i min bog, gav mig gaver og skrev breve, og dem, der fulgte mig ned til banegården den kølige julinat.

Jeg gider ikke at nøjes med "Vi har jo altid Facebook.", ikke med jer, og jeg gider ærlig talt ikke til at finde en ny vennekreds atter engang i mit liv, dels fordi jeg har gjort det så mange gange, og dels også, quite frankly, fordi jeg kan ikke forestille mig en bedre og mere farverig kreds af mennesker som jer.

Med mit liv forholdsvis tilbage på sporet, bliver det her halve år nok en meget mere farverig og positiv periode. Denne "jeg-skriver-det-her-for-at-komme-over-hvormeget-jeg-savner-dk-og-hold-kæft-
jeg-har-lyst-til-at-skære-i-mig-selv-blog" bliver pludselig forvandlet til en rejseblog, således, at jer derhjemme kan se hvilket nice land Australien egentlig er, og at i kan se hvad der venter jer, når i skal med mig herned engang. Vi flytter snart fra Perth, over til Cairns, hvor vejret er 28+ hele året rundt, og der skal jeg lære at surfe, og så kommer Thomas, Niclas og Ellen også snart. Jeg skal have planlagt og reserveret ting til den tid, sådan at vi kan få det bedste ud af turen før vi skal nedgrave os i anatomibøgerne i den kolde Århus. I can't wait.

Shoutouts til Niclas Dohrn, Thomas Lykke Veedfald, Ane-Kersti Knudsen, Fabian Mikkelsen og Anders Tange for optagelsen på medicin, vi kommer til at danne læsegruppen fra helvede!

Love you all.

xoxoxo