Kapitel 2 - 080715 Ungarn

Jeg tillader mig lige lidt nostalgi og følelsesmæssigt ævl for sidste gang.

Lad mig med det samme indrømme – at forlade jer 12, der var med mig nede på stationen, var uden tvivl det hårdeste, jeg skulle gøre i mit liv. Halvvejs igennem alle de knus og kram opdagede jeg, at det rent faktisk var slut. Det siger også lidt om hvordan mit forhold til alle jer var; jeg grinte, fjollede og havde det sjovt hele dagen uden at opdage den store sandhed.

Jeg skal ikke spille sej, sidst jeg græd, var et halvt år før, da min mor og min søster forlod mig (samme tid, samme tog). I aftes fik den dog hele armen, det lykkedes mig at stjæle en rulle toiletpapir fra toget, da jeg vidste, at den time i Langå ville bringe tårekirtlerne i overarbejde. Og det gjorde den.

Det var som taget ud af en dårlig drama-film. Midt om natten, på en forladt perron, sad jeg og hulkede. Jeg tog mig sammen til at skrive et brev til alle bekendte, hvor jeg tog afsked og takkede for alle de gode minder.Jeg kunne ikke sove hele natten på vej til København. Sad oppe og tænkte på, hvordan jeg kunne vende toget om, rejse tilbage i tid, et eller andet, sådan at jeg ikke skulle gøre det, jeg var i gang med. Efter at jeg havde læst jeres breve, hilsner i min bog, set billedbogen igennem og de sms’er, jeg fik, fandt jeg ud af, at det ikke var slut. Jeg skulle nok få det her til at fungere, og før i ved det, er jeg hjemme igen på besøg. Takket være beskederne og brevene blev jeg overbevist om, at det ikke var sidste gang, jeg ser jer.

I’ll be back.

Nårh, nok med det. Flyveturen blev selvfølgelig forsinket, som det altid gør med de fucking billige sterling-fly. Turen var på ingen måde begivenhedsrigt, der var en irriterende unge foran mig der forpestede rejsen for alle dem, der ikke havde en iPod Touch ligesom undertegnede.Jeg ankommer til Budapest og ser mine bedsteforældre, der tager imod mig, kører mig hjem og giver mig middag. Niclas kan bekræfte det; hvis min mormor skal lave mad til 2, laver hun den mængde mad der svarer til 8 personer. Efter at have takket nej til 90% af det, satte jeg mig ind på værelset og tændte for tryllerammen, der viser et nyt billede af jer hver 5. sekund. Jeg sad og så det i en halv time, tror jeg, indtil jeg havde set samtlige billeder igennem. Genial gave, Anni, Signe, Amalie og Bella <3

Tirsdag morgen kørte vi ned og skaffede et internationalt kørekort, det kostede det der svarer til 35 kr. at fremstille. Det går lige. Herefter gik vi hen på tandklinikken. Seriøst, jeg har det som om jeg har deepthoatet 16 negere på samme tid. Mine læber er smadrede, jeg er helt lam i underkæben, jeg har mistet følelsen af min tunge, så jeg kan ikke sige et ord, og, nårh ja, så fik jeg fjernet begge mine nedre visdomstænder. Det har været en god dag.

Planen for næste uge er lidt sløret, især fordi mit ansigt hæver lidt på grund af operationen. Lige nu er jeg høj på penicillin og smertestillende. Fuck og død, jeg hader livet.

Miss you all, more than ever.

/B