Kapitel 8 - 080730 The UWA

Folk fra Australien kan ikke finde ud af at køre bil i regnvejr. Det konkluderede jeg på vej til University of Western Australia i dag. Jeg havde en aftale med en studievejleder, der kunne give mig info omkring optagelse, studie osv.

The Uni
Lad os ridse situationen op. I Australien kigger de på den numeriske procentvise fordeling af karaktererne. Med andre ord - ellere rettere tal - så betyder det, at hvis man har 12 i gennemsnit, har man opnået 100%. Dette efterlader os - der kommer fra Danmark - stærkt voldtaget i bagdelen, da det er akademisk umuligt at opnå 12 i gennemsnit, altså de 100%.
Dette betyder, at selv ikke Mads Bech med sit vidundergennemsnit kunne opnå de 95%, det kræver at komme direkte ind på medicin.
Studievejlederen var selvfølgelig helt rundt på gulvet, da jeg fortalte ham om gymnasiereformen, den nye skala og alle de usikkerheder, det medførte. Jeg var tydeligvis den første i Australien, der ankom fra Danmark iført en STX med den nye skala. Vi sad og diskuterede frem og tilbage om hvor åndssvag den danske karakterskala egentlig er, numerisk idiotisk, med forskellige intervalspring fra fx. 2-4 (+2) og 7-10 (+3, duh), og han bed især mærke i, hvorfor man begynder at bruge negative værdier for karakterer; "Er det når man ikke engang kan stave sit navn rigtigt?"
Men alt håb er ikke ude. Der er to muligheder, der er opnåelige. For det første, da jeg har de forskellige fag, medicin kræver, kan jeg ansøge om optagelse på hvilket som helst studie på Universitetet, bruge et år på at ace' det, hvorefter jeg kan blive overført til medicin med et forbedret karaktergennemsnit. Dette kan være fysik, kemi, whatever. Herefter ville medicinstudiet vare 6 år -> altså 7 år i alt, ville det tage.
Den anden mulighed er, at i stedet for at hoppe fra fx fysik efter et år, bliver jeg der, får en Bachelor-grad i det, hvilket er et 3 års forløb. Så har man opnået en Bachelor i Science, hvorefter man ligeledes kan ansøge om at blive optaget på medicin - men nu hvor det er et fireårigt forløb. Ergo, også 7 år.
Sidstnævnte mulighed er selvfølgelig til dem, der endnu ikke er helt sikre på, hvad de ønsker sig at studere videre. Jeg ved ikke, om jeg kan blive kategoriseret indenfor denne gruppe, jeg er ikke helt sikker endnu, men samtidig gider jeg ikke at bruge 3 år på alt lave ligegyldigt gøgl.
Det er i hvert fald godt, at jeg nu har muligheden for at blive læge. Jeg ved ikke, om studiet var så tiltrækkende, fordi det var uopnåeligt, og om det ændrer sig nu, men nu må vi se.
Jeg håber, de siger det samme i Melbourne, og i Cairns, for så har jeg 3 universiteter at vælge imellem. Det vil vise sig i næste uge.

Kapitel 7 - 080727 Displayhouses

Når Perth City får lyst til at bygge et nyt boligkvarter, foregår det på sin helt unikke måde.
I første omgang deler de området op i de forskellige grunde, som man normalt ville gøre. Næste trin er så at føre elektricitet, varme og vand til alle grundene, så det eneste de mangler er rent faktisk husene ovenpå. Derefter bygger de parker, små søer, alt ned til den mindste bænk gøres klar.

De forskellige boligselskaber får så muligheden for at bygge deres mærkevarehus, på deres egen designerede grund på en såkaldt Display street, i den ene ende af det nye boligkvarter. Disse huse er topmoderne, fuldt indrettede og møblerede i bedste designermanér, selvfølgelig for at tiltrække interesserede vordende husejere.

På sådan en gade er der omkring 20 huse, hvor man kan gå ind, kigge rundt og finde sin drømmebolig - eller få inspiration til hvordan ens eget hus skal se ud - som vi gjorde.

Mine forældre er selvfølgelig meget interesserede i dette, da de skal til at bygge deres eget - og forhåbentlig sidste - hus i Cairns.














Det er sygt, så nice nolge af disse huse er. Et af disse, som var min personlig favorit, var et hus, der nærmest omfavnede poolen (som er fast inventar i alle disse, btw) fra alle sider. Kæmpe glasvinduer, så der bliver helt lyst, 50", og bar. Det er sådan nogle huse, man forestiller sig at narkobaroner og gangsterbosser bor i.












Det, der er endnu vildere, er prisen. Hvis man ejer en grund, og man gerne vil have et af disse huse, koster det max 350.000 australske dollars. Omregnet svarer dette til 1,5 mill DKK. Det er jo ingenting. Selvfølgelig skal man eje en grund til at starte med, men i forhold til hvar man får, er det yderst billigt. Konkurrencen er så høj i Perth, at de forskellige boligselskaber kæmper om de bedste priser, og de tilhørende goodies. Der er nogle selskaber, der tilbyder dig en lejlighed, gratis, mens dit hus bliver bygget. Insane.

Der er ikke sket meget foruden denne lille udflugt. Jeg har fået en cykel, hvid mountainbike med støddæmpere, eller hvad de hedder. Meget nice, faktisk. Tirsdag skal jeg til samtale hos en fra University of Western Australia, der undersøger hvad han kan bruge et dansk STX til. Ugen efter skal jeg til Melbourne, der hvor jeg boede før, for at mødes med en af dem jeg kender fra tidligere - han er også ungarer, vores fædre var barndomsvenner. Han går også på uni dernede, og vil hjælpe mig med at komme til samtale. I mellemtiden skriver jeg til universitetet i Cairns, hvilket jeg mest hælder til. På denne måde har jeg tre forskellige linjer kørende på samme tid, et af dem skal nok blive et hit.

Jeg var inde og se Dark Knight med Sys i går, Ledger spiller i sandhed fremragende. God film!

Nå ja, og det her er et billede hvor jeg surfer med hajer mens jeg dræber en krokodille. Det skete i går. :S:S:S:S:














:D xoxox

Kapitel 6 - 080724 The Hood

Til dem, der er geografisk handikappede med hensyn til Australiens opbygning, lad os se på, hvor vi er henne i verden.















Australien består af 8 forskellige stater, hvoraf den største er Western Australia (orange). Dengang jeg boede her før Danmark, var det nede sydpå, i Victoria, i byen Melbourne (blåt område).

Perth er byen, jeg bor i nu, som nok er den mest isolerede storby i landet. Økonomien bliver opretholdt af minerne lidt længere inde, hvis metaller og ædelsten bliver opkøbt af kineserne. Derfor har WA den bedste økonomi i hele landet, og det afspejles i hvordan Perth ser ud.
Så vidt jeg kan se, minder hele byen om en slags forstad til en større by. Der er fyldt med åbne og grønne områder, hvilket gør at man ikke føler sig indelukket overhovedet.














Således ser det ud oppefra, ja okay, dårligt billedkvalitet, men det er mere for at give en generel idé om hvordan det ser ud.
Der, hvor prikken med Ocean Reef er, er hvor min sys går i skole, hun går hjem hver dag. Skoleuniform er mørkeblåt og hvidt, godt vi ikke havde det i Danmark!













Dette er så Perth's fineste kvarter, får jeg at vide. Det minder meget om en elegant udgave af Desperate Housewives. Det idylliske solnedgangsbillede blev taget i går.

Fo' shizzle. Jeg er i gang med at få det australske kørekort, heldigvis er det kun en dude der skal sætte sig ind ved siden af mig, se mig køre rundt i 20 mins, og så har jeg kortet - piece of cake.
Jeg skal have skattekort, bopælbevis, alt muligt lort.. Det er besværligt at flytte herned.

Miss you all. xoxoxxx

Kapitel 5 - 080722 Cheers, big ears

Lad os se lidt på huset.

Sådan ser det ud udefra, to store palmer foran, omkring 20 meter ned til havet. Der er lige en vej imellem, men der er ikke så meget trafik. Stranden er halvt sand, halvt klippe, ikke helt ideal for badning eller noget surf-værk.

Første etage, panoramaudsigt over havet fra spisestuen. Ellers ikke noget heroppe foruden udgang til terassen:

Figur 3 illustrerer det område, hvor morgenmad hyppigst forekommer.

Herudover er der 4 stuer, alle på størrelse med min lejlighed (hvilket siger en del, self.), og derudover 4 værelser, et kontor, køkken, 2 spisestuer, whatever. Kolo-enormt stort, og i det bedste kvarter der findes i Perth = det bedste kvarter på denne side af kontinentet. Lolz.

Mit værelse er lidt crappy, der mangler lidt personligt touch, men så snart der kommer et bikinibillede af Malou på væggen, er vi back in business. Dog vil jeg også acceptere et billede af Horn i tanktop.

Bankkonto oprettet, såkaldt "debit"-kort, hvor man ikke kan trække over (god idé). Det bliver ikke Visa, men MasterCard, det har jeg ikke prøvet. Herudover har jeg købt løbesko, de har en meget finurlig teknik med at måle ens fod, altså hvor man trykker mest ned, når man står stille, og så finder de en sko til dig, der passer perfekt til dine fødder. Så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at kunne løbe ordentligt.

Jeg kan mærke, at tidsforskellen gør mig træt. Thats leif.

By the way, folk må meget gerne kommentere på de her indlæg, sådan at jeg ved, jeg ikke skriver ud i den blå luft.

Kapitel 4 – 080721 Perth

Så er jeg ankommet til Australien, og der er selvfølgelig ingen der gider at læse kedelige beretninger om hvor lang rejsen var, så det undlader jeg. Nu er jeg her, og sådan er det.

Der er fucking koldt. I forhold til at jeg i god tro næsten ikke pakkede langærmede trøjer, må jeg indse at det på trods af alt er vinter, og der er koldt. Okay, jeg ankom godt nok også kl halv 3 om natten, så selvfølgelig skal der være lidt køligt, men stadig, det burde da ikke komme ned på 7-8 grader..

Det var rart at se mine forældre igen. Disse sidste to uger har været yderst – hvad skal man kalde det – begivenhedsrige og følelsesmæssigt krævende. Efter min far tog af sted fra Boyesgade, var der afskedsLAN, så pakkede jeg lejlighed sammen, så at sige farvel til alle jer, så at rejse til København, og til Ungarn. Derefter at få trukket to tænder ud, at fikse kørekort, flybillet, alt med hævet ansigt. Og nu en 25-timers rejse til den anden side af jorden, lad mig sige at det krævede muy cojones at gennemføre. Det er først nu, efter disse to uger, at jeg er lidt afslappet, lidt kølig. På trods af, at jeg ønsker at være hjemme hos alle jer mere end noget andet, er det meget rart at være sammen med sine forældre igen. For fanden, jeg har ikke set min mor i et halvt år.

De har været rigtig søde, allerede indrettet et værelse for mig, med billeder, møbler og alt, de har gjort alt for at gøre det smooth. Jeg skal nok lægge billeder op på Facebook af huset, det er kæmpestort. 4 værelser, 2 bad, 2 toilet, 4 stuer, 2 spisestuer, og jeg ved ikke hvad ellers, jeg har ikke rigtig overskuet det endnu. Jeg ved heller ikke hvordan mit værelse ligger i forhold til resten af huset, eller hvad min udsigt er rettet imod.

Så vidt jeg kunne se på vej herhen, er kvarteret det, man kan kategorisere som suburbia, men den elegante af slagsen. Der er fyldt med store huse og moderne biler overalt, men igen, det er først noget jeg kan forholde mig til når det bliver lyst. Indtil videre, må jeg sige, at førstehåndsindtrykket er udemærket.

Klokken er 00.11 i Danmark, og 06.11 hernede. Jeg ved ikke, hvordan min dagrytme er, jeg sov lidt hist og pist på flyet. Føler ikke at jeg er decideret træt nu, i hvert fald. Hader jetlag.

Jeg skriver zoon.

xoxo

Kapitel 3 - 080718 Ungarn

I forhold til, at det er sommer, er vejret yderst ringe. Så vidt jeg kan høre, er vejret det samme i Danmark – så kan i lære det. Danskersommer, hep hey.

Der er ikke sket meget i de sidste par dage, jeg har været hjemme, mest på grund af mit hævede ansigt – fuck dig, tand "kirurg". Gik kun ud for at omskrive min flybillet til næste år. Det var ret lamt, det var jo planen at jeg skulle komme hjem i august, men nu skrev jeg det om til den 22. Juni 2009. Altså mandag i studenterugen til næste år, som jeg har lovet. Det er samtidig også godt nok at have en fast dato på, hvornår man kommer hjem igen, det ligger bare langt fremme.

Tryllerammen kører stadig konstant, indtil LCD-skærmen er brændende varm. Så bliver den sat på pause.

På vej til Ungarn havde jeg 29 kg i den store dykkertaske, fandt jeg ud af. Så jeg skulle betale overvægt, 100 kr. Det er overkommeligt på Sterlingfly, men på de store skal man betale omkring 8-900 kr. pr kg. Så det er ret meget. Jeg har brugt morgenen på at sortere i tøj, således at jeg igen har 22 kg, hvilket liiige går. Det var for det meste kun jakker og lign., som jeg ikke skal bruge dernede, så det var ok.Som det ser ud nu, tager jeg af sted i morgen kl 15. Flyet letter 17.50, jeg laver mellemlanding i Frankfurt, så Singapore (12 timers tur, omfg.), og derefter til Perth. Det gode er, at på Qantas’ hjemmeside kan man checke ind online, for så at reservere de bedste pladser på flyet. Det starter 24 timer før afgang, så jeg skal lige vente to timer endnu. Håber på enten en plads ved nødudgangene (mere benplads), eller bagerst i flyet – der er rækker af to sæder i stedet for tre i siderne på 747 fly.

Skal ind og se Hancock med min kusine senere, jeg tror den er sjov nok, det eneste er bare, at folk fra Ungarn elsker at synkronisere alt. Alt fra de værste brasilianske sæbeoperaer til Bud Spencer film (Gudefilm) bliver synkroniseret så den almene befolkning kan forstå det. Som følge af dette er der næsten ingen, der kan snakke ordentlig engelsk, ikke i forhold til Danmark i hvert fald, hvor folk lærer det igennem TV, og får det oversat i tekst – hvilket er nice.

Impetus Viscus kører i baggrunden, minder mig om forfest oppe ved mig, hvor vi hørte alle de gamle klassikere igennem – happy times.

Det her er nok det sidste, jeg skriver fra Europa, så næste gang bliver det fra Perth, hvor der forhåbentlig er lidt varmere.

Elsker alt og alle, selv Orne.

Oh, by the way – hvis nogen finder ud af, hvor mange Horn var sammen med i Anal-lalandia, må de gerne smide en besked. Ville ikke være overrasket hvis han hookede op med endnu en tyrker, hvis 22 fætre cruiser rundt i BMW’er i Århus. Det gik jo næsten galt i Frankrig med hende SkiSkøgen.

Kapitel 2 - 080715 Ungarn

Jeg tillader mig lige lidt nostalgi og følelsesmæssigt ævl for sidste gang.

Lad mig med det samme indrømme – at forlade jer 12, der var med mig nede på stationen, var uden tvivl det hårdeste, jeg skulle gøre i mit liv. Halvvejs igennem alle de knus og kram opdagede jeg, at det rent faktisk var slut. Det siger også lidt om hvordan mit forhold til alle jer var; jeg grinte, fjollede og havde det sjovt hele dagen uden at opdage den store sandhed.

Jeg skal ikke spille sej, sidst jeg græd, var et halvt år før, da min mor og min søster forlod mig (samme tid, samme tog). I aftes fik den dog hele armen, det lykkedes mig at stjæle en rulle toiletpapir fra toget, da jeg vidste, at den time i Langå ville bringe tårekirtlerne i overarbejde. Og det gjorde den.

Det var som taget ud af en dårlig drama-film. Midt om natten, på en forladt perron, sad jeg og hulkede. Jeg tog mig sammen til at skrive et brev til alle bekendte, hvor jeg tog afsked og takkede for alle de gode minder.Jeg kunne ikke sove hele natten på vej til København. Sad oppe og tænkte på, hvordan jeg kunne vende toget om, rejse tilbage i tid, et eller andet, sådan at jeg ikke skulle gøre det, jeg var i gang med. Efter at jeg havde læst jeres breve, hilsner i min bog, set billedbogen igennem og de sms’er, jeg fik, fandt jeg ud af, at det ikke var slut. Jeg skulle nok få det her til at fungere, og før i ved det, er jeg hjemme igen på besøg. Takket være beskederne og brevene blev jeg overbevist om, at det ikke var sidste gang, jeg ser jer.

I’ll be back.

Nårh, nok med det. Flyveturen blev selvfølgelig forsinket, som det altid gør med de fucking billige sterling-fly. Turen var på ingen måde begivenhedsrigt, der var en irriterende unge foran mig der forpestede rejsen for alle dem, der ikke havde en iPod Touch ligesom undertegnede.Jeg ankommer til Budapest og ser mine bedsteforældre, der tager imod mig, kører mig hjem og giver mig middag. Niclas kan bekræfte det; hvis min mormor skal lave mad til 2, laver hun den mængde mad der svarer til 8 personer. Efter at have takket nej til 90% af det, satte jeg mig ind på værelset og tændte for tryllerammen, der viser et nyt billede af jer hver 5. sekund. Jeg sad og så det i en halv time, tror jeg, indtil jeg havde set samtlige billeder igennem. Genial gave, Anni, Signe, Amalie og Bella <3

Tirsdag morgen kørte vi ned og skaffede et internationalt kørekort, det kostede det der svarer til 35 kr. at fremstille. Det går lige. Herefter gik vi hen på tandklinikken. Seriøst, jeg har det som om jeg har deepthoatet 16 negere på samme tid. Mine læber er smadrede, jeg er helt lam i underkæben, jeg har mistet følelsen af min tunge, så jeg kan ikke sige et ord, og, nårh ja, så fik jeg fjernet begge mine nedre visdomstænder. Det har været en god dag.

Planen for næste uge er lidt sløret, især fordi mit ansigt hæver lidt på grund af operationen. Lige nu er jeg høj på penicillin og smertestillende. Fuck og død, jeg hader livet.

Miss you all, more than ever.

/B